 |

Nyheder

Side 1 af 1
|



|
 |
   |
Renseri indlevering hos BF Herremode

10. februar 2009
Få renset tøjet hos BF 
Efter at renseriet i Albertslund Centrum lukkede sidste år, har der manglet muligheden for at få sit tøj renset i Albertslund. Men den er kommet nu hos BF Herremode.
 | Hvor skal vi køre hen for at få renset tøj, efter at renseriet lukkede sidste år i Albertslund Centrum? Det spørgsmål har mange albertslundere stillet sig. Flemming Hendriksen fra BF Herremode giver dem svaret. Han tilbyder nemlig nu at modtage tøj til rensning. Ikke sådan at forstå, at han har åbnet renseri. "Jeg oplevede blandt kunderne, at der var et behov for at få renset tøj, efter at renseriet lukkede. Så kom jeg i tanker om, at jeg fra min tid i Taastrup havde en god kontakt til en renserimand. Han havde flere gange spurgt mig, om det ikke var noget - og nu synes jeg, der var en god anledning til at forsøge," siger Flemming Hendriksen. "Renserimanden kommer to gange om ugen. Onsdag og fredag. Her kan man aflevere eller hente sit tøj. Når der kommer gang i ordningen, er der mulighed for, at jeg kan udvide med mandag også. Man kan aflevere sit tøj. Ikke tæpper og større ting. Rensetøjet opbevares så i butikken hos os. Det optager lidt plads, men det går nok," mener Flemming Hendriksen.
|
|
 |