Festlig fødselsdag d. 28/8 og 29/8

Vi fejrer fødselsdag med en weekend fyldt med musik, underholdning og oplevelser for hele familien. Glæd dig til gratis koncerter, fællessang, børneshow og masser af god stemning, når Albertslund Centrum danner rammen om en festlig fødselsdagsweekend.

Tag familie, venner og naboer med – vi sørger for underholdningen!

Fredag den 28. august

Fredag aften står i musikkens tegn, når Østkyst Hustlers indtager scenen. Festen begynder allerede kl. 17.00, hvor konferencier og DJ Dennis Fuller varmer op med god musik og sørger for den helt rigtige stemning, inden Østkyst Hustlers går på scenen kl. 18.30.

I 2026 fejrer Bossy Bo, Jazzy H og Peyk 30-års jubilæum for det legendariske album Fuld af Løgn, der gav os klassikere som Han får for lidt, Håbløs, Hustlerstil og Verdens længste Rap. Mere end 30 år efter gennembruddet er de stadig garant for et energifyldt liveshow, hvor publikum synger med fra første til sidste nummer.

Kom i god tid og nyd den festlige stemning i centret. 

Sports Pub, FiskeRytteren og Kvickly rykker ud med kolde drikke og lækre specialiteter, så du kan spise, hygge og lade op til koncerten.

Program – fredag

Kl. 17.00: DJ og konferencier Dennis Fuller varmer op.

Kl. 18.30: Østkyst Hustlers går på scenen.

Lørdag den 29. august

Lørdag byder på gratis oplevelser for hele familien med musik, underholdning og masser af fødselsdagsstemning.

Kom og syng, grin og vær med, når Hr. Skæg indtager scenen med et sjovt, musikalsk og lærerigt show for hele familien fra kl. 11. Glæd jer til de velkendte sange fra Ramasjang, masser af skægge indslag og et show, hvor både børn og voksne bliver en del af oplevelsen. Der er garanti for smil, sang og god stemning!

Fra kl. 13.00 kan du opleve DJ Elvinsky og SHIFU YEN

Trods sin unge alder har DJ Elvinsky allerede spillet på store festivaler, optrådt internationalt – blandt andet på Ibiza – og er kendt for at skabe en fest, hvor det er svært at stå stille. Med masser af energi og fede beats sørger han for den perfekte opvarmning til dagens hovednavn.

SHIFU YEN har for alvor taget den danske musikscene med storm. Med gennembrudshittet AfterParty har han skabt feststemning over hele landet, og hans energiske liveshows har allerede gjort ham til et af de mest omtalte nye navne. Glæd dig til et eksplosivt show fyldt med energi, fede beats og en fest, du ikke har lyst til at gå glip af!

Program – lørdag

Kl. 11.00: Syng med Hr. Skæg

Kl. 13.00: DJ Elvinsky

Kl. 13.30: SHIFU YEN

Vi glæder os til at fejre fødselsdag med jer!