Asfaltarbejde på Nordmarks Allé

Kommunen lægger ny asfalt på Nordmarks Allé mellem Stationsporten og Vallensbæk Torvevej i begge retninger.

Arbejdet udføres om aftenen og natten:

Onsdag den 19. august kl. 17.00 til fredag den 21. august kl. 06.00
Mandag den 24. august kl. 17.00 til fredag den 28. august kl. 06.00

Der arbejdes i tidsrummet kl. 17.00-06.00. Nordmarks Allé vil fortsat være åben for trafik, men der kan forekomme omkørsler og midlertidigt begrænset adgang ved sideveje og indkørsler.

Følg venligst den opsatte skiltning, og beregn eventuelt lidt ekstra køretid. Da arbejdet afhænger af vejret, kan tidsplanen ændre sig.

Vi beklager de gener, arbejdet kan medføre, og takker for jeres forståelse.